Quadro multireol XL, B 154 cm
Quadro Multireol XL er et fleksibelt og rummeligt opbevaringsmøbel, der kombinerer funktionalitet og æstetik i moderne institutionsmøbler. Multireolen har mange anvendelsesmuligheder og kan tilpasses med ekstra hylder og låger (kontakt os), så den matcher behovet i både skoler, daginstitutioner og biblioteker.
Den øverste del er ideel til opbevaring af spil eller bøger. De midterste rum giver åben og lettilgængelig opbevaring af plastikskuffer eller legetøj, mens der i den nederste del både kan placeres vores rulleskuffer (kontakt os) eller bruges til opbevaring af legetøj og småting.
Fleksibel opbevaring til skole og institution
Multireolen er designet til 2 brede rullekasser (B 69 cm) og giver dermed maksimal udnyttelse af pladsen. Der kan monteres små og mellemstore låger både på yder- og midtersektioner. I den øverste del kan der monteres ét aflåseligt, mellemstort lågesæt (bestilles separat) – perfekt til materialer, der skal opbevares sikkert. Kontakt os for mere info.
Med sin modulopbygning passer Quadro-serien perfekt ind i moderne skolemøbler og fleksibel biblioteksindretning, hvor behovet for struktur, ro og overskuelig opbevaring er centralt.
Materialer og kvalitet
Multireolen er fremstillet af robust, lamineret spånplade (18 mm) med hvide skillevægge og hylder. Den slidstærke overflade gør møblet velegnet til daglig brug i institutioner og skoler.
Multireolen skal fastgøres til væggen (monteringsmateriale medfølger). Leveres usamlet. Reolen er uden tilbehør.
Mål:B 154,3 x D 41,5 x H 161,6 cm
Faghøjde: 36 cm
